American Magic er i den grad flyvende

American Magic er i den grad flyvende

I dag døbte AC36 udfordrerne American Magic deres AC75 båd “DEFIANT”. Sammen navn som Bill Koch’s 1992 IACC båd sejlet af team America Cubed. Den gang vandt DEFIANT Sandiego Yacht Club defender trials og senere sammen år Americas’s Cup matchen i Sandiego mod den italienske udfordrer IL MORO DI VENEZIA ledet af afdøde Raul Gardini.

Og ingen tvivl om at ambitionerne hos American Magic er tårnhøje. Og lige nu ser deres tætte samarbejde med Airbus bestemt også ud til at de allerede nu opnår nogle ganske pæne flyvetider*. Men det er temmeligt sikkert, at forsvarerne Emirates Team New Zealand (de eneste der to gange nåede 100% flyvetid under AC35) også snart vil vise noget magi med deres AC75 “TE AIHE” (delfin).

Indrømmelse: Vi var vist mange, der ikke kunne se ideen i at gå fra AC35’s super fede foilende AC50 catamaraner til enkeltskrogsbåde. Det virkede næsten som et skridt baglæns. Men nu må vi nok indrømme at vores fantasi nok ikke rakte til at forudse, hvor vilde de nye AC75’ere ville blive. Man skal passe på med at være fordomsfuld.

Nyd billederne!

* Flyvetid opgøres i procent og fortæller hvor stor en andel af tiden en båd har holdt sig flyvende under en hel sejlads – inklusive vendinger og bomninger! De eneste, der indtil videre har opnået 100% flyvetid under AC er TNZ. Men de gjorde de til gengæld også i to sejladser i forbindelse med AC35 finalesejladserne. Mener ikke det er sket under SailGP endnu.

Back to Top