Tillykke Danmark!

Tillykke Danmark!

Wauw! Sikke en dag for dansk sejlsport og for foilingens udbredelse i Danmark. I dag blev spændingen udløst og foiling.DK var inviteret med, da det efter en del spekulationer og intens venten blev afsløret, at det 7. SailGP hold ER dansk. Og med ROCKWOOL som sponsor, Nicolail Sehested som rosmand/skipper og Jonas Høgh-Christensen som teamchef. Holdet rejser afsted til New Zealand allerede i morgen, hvor den nye F50’er ligger klar. De næste uger står på benhård træning og udvælgelse af det endelige hold. Første gang, holdet skal være klar på startlinjen, er allerede i Sydney d. 28.-29. februar 2020.

Der er to ting vi ikke ved endnu. Det er om vi får en dansk SailGP event allerede i 2020 og hvem de øvrige på holdet bliver. Det sidste ved vi selvfølgelig først med sikkerhed d. 28. februar. Det første er vi mange, der krydser fingre for. Stort tilykke til alle som er involverede i projektet samt til dansk sejlsport.

Back to Top